Familie Akroyoga lærer uddannelse

Velkommen til Børn og Balances modulopbyggede Familieakroyoga læreruddannelse. Uddannelsen er udviklet i samarbejde med FAMILY ACROYOGA INTERNATIONAL.

Vi er glade for at kunne tilbyde denne internationalt anerkendte uddannelse her i Danmark. Den henvender sig til alle faggrupper, der arbejder med børn og forældre.

Uddannelsen kombinerer pædagogisk viden med praktiske træningsmetoder, teori og masser af relevante øvelser. Du vil på uddannelsen blive indført i et stort udvalg af yoga- og akroyogastillinger, lege og fortælleteknikker.

Familie AkroYoga er en sjov kombination af yoga, lege, akrobatik, massage og træning for både børn og voksne.


OPTAGELSESKRITERIER                                

Uddannelsen er målrettet  lærere og fagpersoner, der vil undervise børn og forældre i akroyoga. Uddannelsens moduler er åbne for alle. Vi anbefaler,  at du har erfaring med undervisning af børn, samt erfaring med yoga og akroyogapraksis. Vil du tage samtlige af uddannelsens 4 moduler og endelig eksamen, som certificerer dig til familieakroyogalærer, anbefaler vi at du har minimum 1 års akroyogapraksis og 1 års yogapraksis.

Akroyoga-/yogapraksis betyder, at du har gået til akroyoga-/yogaundervisning eller lignende. Har du anden undervisningserfaring indenfor sport og bevægelse eller børneområdet, kan dette også regnes med i erfaring. Du er meget velkommen til at skrive eller ringe og få en snak med os, hvis du har spørgsmål til uddannelsen og optagelseskriterierne.

Email: mail@boernogbalance.dk eller telefon 26 81 17 98.

MODULOPBYGNING

Uddannelsen består af 4 moduler. De første tre moduler kan dog tages individuelt og dermed uafhængigt af hinanden. Du modtager et deltagerbevis efter hvert modul, når du har deltaget aktivt i undervisningen. Hvis du gennemfører alle 4 moduler, vil du blive eksamineret og certificeret lærer fra Family Acroyoga International.

TID

Hvert modul foregår i en weekend (fredag eftermidag - søndag eftermiddag). Det vil være 1 weekend pr. måned. Hvis du er interesseret i kurset, så send os en mail, og vi vil kontakte dig snarest muligt.

DATOER

13.-15. september  2019 - modul 1: Cecilie Hylten-Cavallius & Tatjana t’Felt

18.-20. oktober  2019 – modul 2: Esther Hertog, Cecilie Hyltén-Cavallius & Tatjana t’Felt

22.-24. november  2019 – modul 3: Mireia Castellsagué, Cecilie Hylten-Cavallius & Tatjana t’Felt

6.-8. december  2019- modul 4: Cecilie Hylten-Cavallius & Tatjana t’Felt


Du kan vælge at deltage i et modul, flere eller samtlige moduler.


STED

Uddannelsen finder sted i København hos FOLIKO Store kongensgade 59A, ST, 1264 København k

TILMELDING

Her finder du ansøgningsskemaer til uddannelsen.

Ansøger du om optagelse på hele uddannelsen, skal du udfylde dette ansøgningsskema:

https://drive.google.com/open?id=1oOtkTmJzK-ERZjQ1o1t2D_vVJIGiszq9wVsiRSBljS4 fr

Søger du om optagelse på enkelte moduler, skal du udfylde dette ansøgningsskama:

https://docs.google.com/forms/d/1-TxHRRpwE88OYZW3vfxGgf7ajtVHUu2CuuaeGgAK84E/edit

Vi tilbyder to stipendier til uddannelsen. Stipendierne giver 50 % rabat på uddannelsens pris.

Du finder mere information om hvordan du ansøger om stipendium nederst her på siden.

Skærmbillede 2019-03-15 kl. 03.38.23.png

 UNDERVISER TEAM


CECILIE HYLTEN-CAVALLIUS

 Cecilie er fysioterapeut, yogalærer og stifter af Børn og Balance. Hun kombinerer sine akroyogafærdigheder med professionel træning som fysioterapeut for at forbedre børns motoriske færdigheder og at bringe bevægelse ind i det daglige familieliv. Cecilie underviser workshops og retreats herhjemme og i udlandet og afholder kurser for lærere, pædagoger samt, børnefys - og ergoterapeuter. Hun bruger endvidere Familieflyvning (som hun kalder det) som træning/fysioterapi til børn med fysiske og psykiske funktionsnedsættelser. Cecilie er ekstern underviser på forskellige børneyogalærer uddannelser (Kinder Yoga Berlin, Family Acroyoga Teacher Training og Turiya Yoga Berlin) og gennem de sidste 5 år har hun været koordinator for familieprogrammet på bevægelsesfestivalen Move Copenhagen, der årligt afholdes på Refshaleøen i København.

 Du kan læse mere om Cecilie og Børn og Balance her: boernogbalance.dk


TATJANA t’FELT

Tatjana har over 20 års erfaring med at undervise voksne børn og unge i bevægelsesformer som capoeira, dans, yoga og akroyoga. De sidste fire år har hun boet og arbejdet i Belgien og undervist fuld tid i akroyoga og familie akroyoga; bl.a. på cirkusskolen og Emergence XL som er et projekt, der kombinerer sport og coaching af udsatte unge. Tatjana er endvidere stifter og organisator af to årlige akroyogafestivaler i Belgien. Både som underviser og arrangør lægger hun vægt på at skabe et inkluderende rum, hvor alle, også deltagere med særlige udfordringer, føler sig velkommen og anerkendt. Tatjana arbejder også med boligsocialt arbejde og har bl.a. tidligere arbejdet med børn og unge og beboerinddragelse i Tåstrupgård.

Læs mere om Tatjana Her: familyacroyoga.com

MIREIA CASTELLSAQUE

Mireia er passioneret yogaudøver og underviser i yoga og akroyoga. Hun er certificeret yog lærer ved Witryh Yoga School. Hun er AcroYoga Level - lærer og har studeret thai massage hos Krishna Takis og Pau Castellsagué. Hun er specialundervisningslærer med speciale i Waldorfpædagogik og børneyogalærer certificeret med Micheline Flak, EURYE.

Mireia har undervist børn og voksne i yoga siden 2005. Hun har udbudt Kids Yoga Teacher Trainings siden 2010 og Family AcroYoga Læreruddannelse siden 2016, været facilitator i undervisningsgruppen på AcroYoga International Læreruddannelse siden 2015 og yogalæreruddannelser siden 2018.

Medstifter af Om Shanti Yoga Studio, Barcelona Yoga Conference, Barcelona Acrobatic Convention, Festival AcroYoga Barcelona og Yogalæreruddannelsen på Om Shanti.

Læs mere om Mireia her: https://www.omshanti.cat/en/team/


ESTHER HERTOG

Esther har siden 1997 undervist børn. Hun begyndte at træne akroyoga i 2006. I 2010 blev Esther både certificeret som Vinyassa yogalærer og som AcroYoga-lærer. Hun var blandt de første, der i 2009 begyndte at undervise forældre og børn i akroyoga. Esther har desuden gennem flere år været arrangør af den hollandske Akroyogafestival  Paascroyoga, der hver påske samler størsteparten af undervisere fra Holland.

Læs mere om Esther her: www.flyingacroyogi.com

 

Skærmbillede 2019-03-21 kl. 11.55.40.png

Priser

Pris pr. modul: 3.900 kr.

Hele uddannelsen: 13.800 kr.

Ved tilmelding af flere personer fra samme virksomhed eller forening, gives der grupperabat på 10 %.

Er du leder eller instruktør i en børne- og ungeforening, kan foreningen søge tilskud til finansiering af din uddannelse. Der er bl.a. kommunale puljer til uddannelse af ledere og instruktører i foreninger.

Bruttolønsordning fra din arbejdsgiver kan måske være en option. Du kan læse om ordningen her: SKAT .

Er du kommunalt ansat, kan det være muligt at søge finansiering via Kompetencefonden. Læs mere her: https://denkommunalekompetencefond.dk/

Eksempel på tilskud til ledere og instruktører i børn og unge foreninger fra kommunale puljer

Tilskud pr. modul                  kr. 2.500,00

Egenbetaling pr.modul              kr. 600,00

Egenbetalingen 4 moduler kr. 2.400,00

Tilskudsmulighederne varierer fra kommune til kommune. Du skal kontakte dine egen kommune for at høre om de lokale tilskud i din kommune.

familyaccroyogattc2017www.christinerosedivito.com-74 2.jpg

PROGRAM

Alle moduler indeholder både teori og praktiske undervisningsøvelser.

MODUL 1

Familie Akroyoga med børn i aldersgruppen 3-6 år

I) Introduktion

  1. Familie Akroyoga - vision og formål

  2. Akroyoga og Familie Akroyoga baggrund

II) Taktilitet og kropsbevidsthed

  1. Børns  anatomi, fysiologi, og sansemotorisk udvikling

  2. Retningslinjer for  aldersgruppen 3-6 år

III) Metode:

  1. Struktur for en undervisningstime

  2. Cirkelceremoni

  3. Eksempler på og gennemgang af forskellige former for aktiviteter

  4. Balance mellem børns og forældres behov

  5. Progression og sekvensering

  6. Akroyoga

  7. Klasseeksempler

  8. Undervisningsøvelser

MODUL 2

Familie Akroyoga for børn i alderen 7-12

I) Introduktion

II) Taktilitet og kropsbevidsthed

  1. Børns  anatomi, fysiologi og sansemotorisk udvikling

  2. Retningslinjer for  aldersgruppen 7-12 år

III) Metode:

  1. Struktur for en undervisningstime

  2. Cirkelceremoni

  3. Lege, eksempler og gennemgang af forskellige former for aktiviteter

  4. Balance mellem at undervise børn og voksne

  5. Progression og sekvensering

  6. Akroyogastillinger, overgange og flows.

  7. Klasseeksempler

  8. Undervisningsøvelser

  9. Partneryoga/akro


MODUL 3

Familie Akroyoga  for skolebørn

Dette modul er henvendt til undervisere, som ønsker at undervise børn i alderen 7-12 år i skoler og SFO’er. Alle stillinger bliver gennemgået så børn kan træne uden voksne.

I) Brug af yoga i akroyoga

  1. Pranayama med børn

  2. Yogaopvarmning for børn

  3. Yogahistorier

  4. Mantraer og kirtan (sange)

  5. Drømmerejser

II) Historiefortælling og brug af temaer

  1. Formål og intention

  2. Opbygning af historier med bevægelse

  3. Temaer til anvendelse

III) Brug af musik i undervisningen

  1. Kirtan

  2. Krops-percussion

  3. Musik som stemningsskaber

IV) Metode:

  1. At sætte klare grænser på en kærlig måde

  2. Ritualer i undervisningen

IV) Teknikker

  1. Akroyoga

  2. Massage  


MODUL 4

Familie Akroyoga i praksis - planlægning og afvikling af en festival

Dette modul er tilegnet kursister der tager samtlige moduler på uddannelsen.

I) Metode

  1. Kommunikation i undervisningen

  2. Børn med særlige behov

II) Teknikker

  1. Akroyoga-stillinger, overgange og flows.

  2. Massage til børn og voksne

III) Planlægning af undervisning, information og marketing

  1. Typer af klasser og workshops

  2. Information- og marketingsstrategier

  3. Netværk

IV) Undervisning og eksaminering

  1. Forberedelse af en Familie Akroyoga festival

  2. Undervisningsworkshop på festivalen

  3. Feedback og evaluering af workshops og festivalen

  4. Certificering og diplomer


Der er hjemmearbejde mellem hvert modul. Der er en manual til uddannelsen og et udvalg af øvelsesvideoer til brug.

Skærmbillede 2019-03-21 kl. 12.10.01.png

Stipendium til Familie Akroyoga uddannelsen

Vi vil gerne gøre denne uddannelse tilgængelig for alle. Derfor tilbyder vi to stipendier. Stipendierne giver 50 % rabat på uddannelsens pris.Det er muligt at ansøge et stipendium indtil 2. juni 2019. Herefter udvælger vi to kandidater. Vi vil i udvælgelsen vægte følgende kriterier:

  • Motivation og evne til at dele familie akroyoga i dine lokalsamfund

  • Finansiel nødvendighed

  • Tekniske evner. Se kravene til uddannelsen.

  • Anbefaling

For at ansøge om stipendium, skal du først udfylde tilmeldingen til uddannelsen, så vi kan lære dig bedre at kende. Dernæst skal du udfylde stipendieansøgningen. Din ansøgning til uddannelsen forpligter dig ikke til at tage uddannelsen.

Denne ansøgning er åben fra 2. maj til 2. juni 2019. D. 15. juni annoncerer vi de to personer, der vil få et stipendium.

Ansøg om et stipendium:

  1. Udfyld først ansøgningen til hele uddannelsen her: https://forms.gle/YMnscVHyP54Dy26fA

  2. Ansøg om et stipendium her: https://forms.gle/WYgKUMaFRT8f7p8g8

  3. Mail os gerne 1-2 anbefalinger til mail@boernogbalance.dk